Forskere: Modens klimatopmøde skaber misvisende billede af branchen
Flere forskere kritiserer det netop afholdte Copenhagen Fashion Summit for at være ’greenwashing’.
Modens klimatopmøde har ellers netop holdt ti års jubilæum med et rekordhøjt antal virksomheder, som forpligter sig til at satse på genanvendelse og cirkulær økonomi.
Den agenda har over 12 procent af den globale modebranche nu tilsluttet sig, oplyser Global Fashion Agenda, der står bag Copenhagen Fashion Summit.
Men i de ti år modebranchen har talt om bæredygtighed, er udledningerne af drivhusgasser fra tøjindustrien kun fortsat opad, og branchens salg af bæredygtigt tøj har ikke haft noget mærkbar effekt på klimaet, siger forskerne.
De mener derfor, at det ’grønne’ tøj mere skal ses som en markedsføringsindsats af god samvittighed, end som noget, der for alvor tager fat om problemerne, i en industri, der belaster klimaet med mere CO2 end flytrafikken og shipping tilsammen.
- Der er helt sikkert i dag flere spillere og flere organisationer, flere spektakler og fejringer, men ikke reelle fremskridt i økologisk forstand. Hidtil har missionen været en komplet fiasko, og alle små og trinvise ændringer er blevet druknet af en eksplosiv økonomi, lyder kritikken i en samlet bekymringsskrivelse fra en gruppe danske og internationale forskere der kalder sig ’Union of Concerned Researchers in Fashion’.
Professor Ingun Klepp, som forsker i bæredygtighed i tøjindustrien ved Forbrugsinstituttet SIFO på det norske universitet OsloMet har et konkret forslag til branchen:
- I stedet for at diskutere, hvordan man kan recirkulere tøj, burde man diskutere, hvordan jeans kan holde i fem år i stedet for kun ét år, siger hun til Mandag Morgen.
Forskerne tvivler på, at modeindustrien kan blive bæredygtig uden simpelthen at producere færre stykker tøj af bedre kvalitet.
Men det er ikke en dagsorden, der var velkommen på modebranchens klimatopmøde, Copenhagen Fashion Summit, fortæller Kate Fletcher, som forsker i mode og bæredygtighed ved Centre for Sustainable Fashion, University of the Arts London, og som er forfatter til fagbøger inden for feltet.
- Vi har brug for en helt ærlig samtale om en reelt afgørende forandring. For øjeblikket virker det, som om Copenhagen Fashion Summit undgår det som pesten, siger Kate Fletcher til Mandag Morgen.
Baggrunden for forskernes bekymring er blandt andet fremskrivninger, der viser, at tøjindustrien i 2050 vil udgøre 26 procent af verdens samlede udledning af drivhusgasser, fordi forbruget stiger i takt med at flere får råd til modetøj verden over.
Det voksende forbrug mere end udligner de minimale gevinster, der er ved genanvendelse af en lille del af de 150 milliarder stykker tøj, der sælges årligt, forklarer forskerne.
Samtidig kan kun 10-15 procent af fibrene genbruges i det tøj, der samles ind, mens resten af fibrene bliver til affald.
Ingun Klepp mener, at det må være en bevidst strategi at aflede opmærksomheden med greenwashing.
- Jo mere opmærksomhed, som rettes mod recirkulering, jo længere kan de fortsætte med det, de tjener allerflest penge på, nemlig at sælge en masse dårligt tøj, siger hun.
Også Ph.d. Else Skjold, som er lektor ved Designskolen Kolding, hvor hun forsker i bæredygtighed i tøjindustrien, er kritisk overfor branchens egne rapporter.
- Jeg må virkelig komplimentere for evnen til at have cementeret en platform som noget, man skal forholde sig til globalt i branchen. Men det er synd, at de anbefalinger, de kommer med, ikke medtager den forskning, der er på området. Som forsker synes jeg, at det er brandærgerligt, siger Else Skjold.
Global Fashion Agenda udgiver hvert år rapporten ’Pulse of the Fashion Industry’ i samarbejde med Boston Consulting Group og Sustainable Apparel Coalition, og den bruges flittigt af branchen, både til at dokumentere branchens udfordringer og fremskridt.
Men rapporterne giver ikke noget retvisende billede, mener den norske etnolog professor Ingun Klepp:
- Rapporterne er svært problematiske, da de på den ene side ikke er forskningsrapporter, men på den anden side udgiver sig for at være pålidelig viden. Selvfølgelig er der pointer, som er rigtige, men også masser, som er vældig problematiske og decideret forkerte. Det er markedsføringsprodukter, som er lettilgængelige, og det er problematisk, fordi de, som læser det, ikke nødvendigvis opfatter det som markedsføring, siger hun til Mandag Morgen.
Kritikken afvises dog pure af Copenhagen Fashion Agenda, som mener, at det er ’verdens bedste’, der har skrevet rapporterne.
- Jeg synes nok, at et af de store problemer er, at rigtig mange virksomheder gør rigtig meget, de slet ikke tør kommunikere om. I dag hører du kun om de mest kendte brands, og om hvad de gør, og der sker typisk det, at en journalist finder hullerne i osten. Mange brands holder derfor lidt igen. Det synes jeg er synd, siger Morten Lehmann, som er Global Fashion Agendas chief sustainability officer i organisationen.
Siden år 2000 er danskernes tøjforbrug steget med 20 procent. I alt køber danske husstande 75.000 tons tekstiler om året eller 13,2 kilo tøj per person.
Og Morten Lehmann tror ikke på, at en kulturændring hos forbrugerne, hvor bæredygtighed er vigtigste kriterie for at købe tøj, er lige rundt om hjørnet.
- Kun syv procent siger, at bæredygtighed er nummer ét kriterium for at købe tøj, og jeg tror ikke, at vi kommer derhen, hvor det nogensinde bliver nummer ét. Tøj skal først og fremmest være supercool og fedt, men også gerne bæredygtigt. Det er trods alt mode og ikke mælk, siger han.
